Nordal hjælper dig med at skabe

Nordal hjælper dig med at skabe

Dit hjem er personligt. Det viser, hvem du er, og hvad du holder af. Det skal derfor hverken være poleret eller opsat. Men tage imod dig med varme, nærvær og autenticitet. Og passe til dig og din hverdag.

FREMHÆV DIN STIL 

En personlig indretning handler om at kigge indad. Vælg derfor med hjertet, når du indretter dit hjem og gå efter det, der gør dig glad. Det er dén filosofi, vi bruger, når vi designer og udvikler nye kollektioner til Nordal-universet. Og det er den tilgang, der skaber den unikke Nordal-stil.

Vi mener, at godt design har en funktion. Hvad end den er visuel eller praktisk. Hos Nordal får du derfor æstetisk design, der gør gavn i hverdagen. Fra den dekorative detalje, der skaber varme i indretningen til køkkenredskabet, der udfører en praktisk opgave. Samtidig betyder det alt for os, at kvaliteten er i orden. Sådan har det været siden vores begyndelse i 1991.

VÆLG MED HJERTET – DET GØR VI

Et hjem bygges over tid. Ikke efter hurtige trends. Vi tror derfor på holdbare løsninger, der skaber hjem med personlighed. Hjem, der er interessante og sammensatte.

Vi finder inspiration i trends og tendenser. Men de dikterer os ikke. For os handler det ikke om at gøre som alle andre, men om at følge vores hjerter i arbejdet med at forene æstetik og funktionalitet. Dét mener vi, skaber den bedste balance i hjemmet.

”Dit hjem er dit åndehul. Vi håber, at vi kan inspirere dig til at indrette dit hjem autentisk og personligt. Så du kan føle dig hjemme og godt tilpas.”

NORDAL - SIGNE, MADS & EMIL

Nordal er en familiedrevet interiørvirksomhed med 30 medarbejdere og forhandlere over det meste af Europa og i USA. Med et øje for detaljer og funktion håndplukker teamet bag Nordal produkter, der giver karakter og personlighed til hjemmets indretning.

Med en fælles passion for farver, former og æstetik driver de tre søskende Signe Nordal Madsen, Mads Nordal Petersen og Emil Nordal virksomheden Nordal, der blev grundlagt af deres far i 1991.